Tankerne bag

Ideen med SkoleKemi.dk har været at skabe et produkt der gør kemikalieregistreringen nem at udføre ude på skolerne, er opdateret med de nyeste krav/regler og samtidigt er billigt for skolerne.

Der findes på markedet i dag flere produkter til kemikalieregistrering, også i skoleverden, men enten leverer de blot en "skal" hvor man selv skal (finde og) taste alle oplysninger i, eller også er de meget dyre. Naturligvis er det omkostningsfuldt at være up to date med de nyeste regler på kemikalieområdet, og få rettet sine brugsanvisninger for en masse stoffer til. Men dette ansvar finder vi ligger hos leverandøren af kemikalierne – og ikke ude hos de enkelte fysik/kemi lærere.

Naturligvis er det skolens ansvar at havde korrekte og opdaterede arbejdspladsbrugsanvisninger (APB) på sine stoffer – men disse APB'er kan laves på flere forskellige måder. Med SkoleKemi.dk har vi lavet en opdeling, så ansvaret for faresymboler, korrekte R- og S-sætninger (og i nær fremtid P- og H-sætninger) osv. ligger hos leverandøren af stoffet – og kun de lokale forhold ligger ude på skolerne. SkoleKemi.dk genererer på en nem og smart måde tillægsblade til de leverandørbrugsanvisninger/sikkerhedsdatablade (LBA) som leverandørerne er forpligtiget på at levere – tillægsbladet hæftet sammen med LBA udgør så den lovpligtige arbejdspladsbrugsanvisning (APB). På den måde skal skolen ikke enten selv følge med i ændringer i fx faremærker, eller betale i dyre domme for det – men blot (gratis) printe LBA fra leverandøren når der købes kemikalier hjem. Oplysninger om hvilke værnemidler der lokalt skal benyttes og hvor de findes, samt placering af brandslukker mm. er det skolen skal udfylde.

Opgaven med at lave APB er stadig skolens, men de mange oplysninger der ændrer sig over tid er i den del af APB som leverandøren skal levere. Naturligvis kan en ændring i fx S-sætninger betyde at skolen bør tage sine krav til værnemidler op til revision, men også det er nemt at gøre i SkoleKemi.dk.

SkoleKemi.dk kan også generere etiketter til skolens kemikalier, der naturligvis overholder de lovkrav der er til sådanne – ligesom eleverne (og andre) nemt kan slå lokale oplysninger om et kemikalie op på deres mobiltelefon.

SkoleKemi.dk er lavet af skolefolk der ved hvordan virkeligheden er ude på skolerne – det har gjort os i stand til at udvikle et produkt der passer ind i en skolehverdag, men som ofte er svært at tage højde for hvis man ikke har sin daglige færden på en skole, hvor fx restriktioner på hvilke programmer der kan installeres på computerne, og computere der rulles (pålægges nyt image hvorved alt data går tabt) er hverdagen. Al håndtering af data foregår derfor "i skyen" – altså på nettet, hvor det hele tilgås fra hjemmesiden SkoleKemi.dk.